Historien om Enevælden i Danmark – Fra Statskuppet 1660 til Faldet af Enevældet

Enevælden i Danmark var en periode, hvor kongen havde den fulde politiske og juridiske magt i landet. Denne periode strakte sig fra statskuppet i 1660 til faldet af enevældet, hvor magten blev delt mellem kongen og rigsdagen.

Statskuppet 1660 og indførelsen af enevælden

I 1660 gennemførte kong Frederik III et statskup, der afskar adelen fra magten og gjorde kongen til ene hersker i landet. Dette blev starten på enevælden i Danmark. Kongen fik nu den fulde politiske og retslige magt og blev den eneste lovgiver.

Enevælden blev introduceret som en reaktion på tidligere kaotiske perioder, hvor flertallet beslutninger blev truffet i rigsdagen i fællesskab. Enevælden blev anset som en mere stabil regeringsform, hvor kongen kunne træffe beslutninger hurtigt og effektivt.

Enevældens retslige grundlag

Grundlaget for enevælden i Danmark var Kongeloven af 1665, som gav kongen absolut magt. Kongen kunne nu udstede love, udpege embedsmænd og styre hele retssystemet. Enevælden blev begrundet med den guddommelige ret, hvor kongen blev anset som Guds udvalgte.

Under enevælden blev også et nyt retssystem indført. Lovgivningen blev systematiseret, og der blev oprettet en fælles retssal for hele landet. Kongen kunne udpege dommere og indføre retssikkerhed for borgerne.

Tidlig enevælde og sen enevælde

Den tidlige enevælde i Danmark var præget af kongens stærke autoritet og centralisering af magten. Kongen styrede landet med hård hånd og kunne træffe beslutninger uden at tage hensyn til adelen eller rigsdagen.

I løbet af sen enevælde begyndte adelen og det stigende borgerskab at kritisere kongens magt. Der opstod en bevægelse mod enevælden og krav om mere demokratisk indflydelse. Denne kritik var medvirkende til, at enevælden i Danmark til sidst faldt.

Enevældens fald

Enevælden i Danmark faldt i 1849 efter årtier med politisk uro og krav om demokratiske reformer. I 1848 brød der ud revolution i Europa, og det ønskede den danske befolkning også. Der blev udarbejdet et nyt grundlovsforslag, der blev vedtaget i 1849, og dette markerede afslutningen på enevælden i Danmark.

Grundloven af 1849 indførte en ny styreform, hvor magten blev delt mellem kongen og den folkevalgte rigsdag. Danmark blev nu en konstitutionel monarki, hvor kongen stadig havde visse beføjelser, men hvor befolkningen også havde politisk indflydelse.

I dag er enevælden i Danmark en vigtig del af landets historie og har sat sit præg på samfundet og retssystemet. Selvom magten nu er delt, er enevælden stadig et vigtigt afsnit i Danmarks udvikling som nation.

Andre populære artikler: Niels W. Gade – Den store gadekomponist • Kelterne i Danmark – Historien om en glemt kultur • Genskabelsen af Danmarks Vikingeborge – Trelleborgene og Ringborgene • Oplev Historien Bag de Over 400 Hunderacer! • Udforsk Etruskernes Fascinerende Kultur! • Leo Kari: Fremtidens Stjerne på Musikscenen • Vilde Dyr i Danmark: Fra Istiden til Nu • Stændersamfundet: Historien bag Danmarks gamle samfundsform • M/10 Geværet: Historien om Danmarks Mest Populære Karabin • Bramley Æbler – Den berømte Æblesort • 1. Verdenskrig: Fra Start til Slut – Hvad Skete Der? • Verdens Største Vikingeskib Fundet i Roskilde • Oplev Historien Bag de Over 400 Hunderacer! • Geder, Får og Gedebesætninger • Tysklands Historie: Fra Øst- og Vesttyskland til DDR og BRD • Oplev Danmarks Historiske Museer og Slotte! • Oplev Danmarks Gamle Kornsorter • Hammershus – Bornholms berømte historiske slot • Christian D. 7 – Den sindssyge konge • Den Romerske Hær – Fra Legionær til Romerske Soldater